Høreværn beskytter udsatte ører

Høreværn beskytter udsatte ører

Det er meget vigtigt at passe på sine ører, da ørerne er et kompliceret og følsomt system. Din hørelse kan let blive beskadiget, og dette fører i værste fald til, at du bliver døv. Det er vigtigt for os, at du passer på dine ører, og det gør du bedst ved at beskytte dem mod støj og høje lyde. Siemens har mange forskellige slags høreværn og musikerhøreværn, og vi har helt sikkert også det, som du står og mangler eksempelvis på din arbejdsplads.   

 

Hvis du arbejder i en branche med meget støj, for eksempel som musiker eller håndværker, eller hvis du ofte er omringet af høje lyde, er et høreværn eller musikerhøreværn nødvendigt. Høreværnene er speciallavede til dæmpning af netop den form for høje lyde, som du finder i din branche; det kan for eksempel være musik- eller håndværkerbranchen.

 

Ingen arbejdsskader med høreværn

Høreværn til brancher med meget støj er påkrævet ved lov, hvis støjen kan give dig en arbejdsskade. Det kan være i håndværkerbranchen eller på fabrikker, hvor støjniveauet er meget højt. Omkring 60 % af de mennesker, der arbejder i støjfyldte omgivelser, anvender ikke høreværn. For disse personer er der stor risiko for permanente høreskader. Høreskade er den næsthyppigste arbejdsskade, og når skaden først er sket, kan øret desværre ikke helbredes. Høreværnene kan hjælpe med at forebygge permanente arbejdsskader.

 

Sidder du nu og overvejer, om du kunne bruge et høreværn, så er der hjælp at hente hos os. Det eneste, vi har brug for at vide, er, hvilken slags støj, du bliver udsat for, og derefter vil vi hjælpe dig med at finde det rigtige produkt efter din smag.  

 

Fordele ved et høreværn fra Siemens:

- Det dæmper høje lyde effektivt

- Det beskytter ørerne mod unødvendig støj

- Det forhindrer permanente arbejdsskader

- Det kan tilpasses til et bestemt decibelniveau

- Det har filtre, der kan vælges alt efter arbejdssituation

- Det kan anvendes sammen med hjelm

- Det gør det muligt stadig at føre en samtale

- Det passer perfekt til øret

- Det er behageligt at have på

- Det er let at håndtere

- Det er simpelt at rengøre

 

Musikerhøreværn og god musik

Et musikerhøreværn er nødvendigt, hvis du spiller musik professionelt, men også hvis det ”blot” er din fritidsinteresse. Almindelige høreværn dæmper lyden, men de gengiver den ikke altid rigtigt. Vi er sikre på, at det for dig som musiker er vigtigt med god musik, og med et høreværn til musikere bliver musikkens toner gengivet korrekt, samtidig med at du beskytter dine ører. Der findes simpelthen ikke nogen bedre løsning end denne.

 

Fordele ved musikerhøreværn fra Siemens:

- Det gengiver musikkens toner korrekt

- Det er småt og nemt at have med sig, når man skal ud at spille

- Det er diskret og ser smart ud




RETUR TIL FORSIDE

footer

Du er her:

Klassisk websted

  • © Siemens Høreapparater A/S 2001 - 2012

  • All Rights Reserved |
  • Imprint